İslam i Koran

Forfalskninger af Guds Ord

Forfalskninger af Guds Ord 

Tahriif – på arabisk ( تحريف ) betyder forfalskning. Definitionen af ordets betydning forfalskning; det med svig for øje at omforme, forandre eller eftergøre noget eller frembringe noget, der ikke er det, som det gives ud for at være[1].

Skrifterne før Koranen

Når man taler om “Skrifterne før Koranen” – herunder Toraen og Evangeliet, vil man efter den traditionelle-islam møde begrebet “tahriif” / forfalskning. Begrebet forfalskning (tahriif) efter den traditionelle-islam refereres til, at de tidligere Skrifter (hellige-bøger) blev ændret af mennesker, og at de har mistet al indhold af Guds ords egenskaber.

Er dette også sandheden ifølge Koranen?

For at forstå emnet forfalskning (tahriif) er det nødvendigt at undersøge Koranen, og de relaterede verser meget nøje. Fordi bøgerne både (Torah, Bibelen etc.) er Guds Skrifter, og kun Gud kan have noget at sige om Hans åbenbaringer.

Når den traditionelle-islam hævder, at de tidligere bøger er blevet brudt af tidligere Bogens-folk, herunder israelitterne, kommer de frem til konklusionen om, at eksistensen af disse bøger ikke mere kan nævnes eller bruges. Til dette fremhæves vers fra Koranen om, at israelitterne har forfalsket ordenes egenskaber.

Når de relevante vers undersøges, vil det ses, at begrebet “tahriif”/ forfalskning handler ikke om tab eller forfalskning af ordlyden, men at omforme teksten således der sker meningsskift.

“Fordi de brød deres pagt, forbandede Vi dem, lod deres hjerte forhærde. De flytter ordene/ (omformer/ tahriif*[2]) i Skriften fra deres rette sted. De har glemt at tage af den formaning som de har fået. Foruden nogle få iblandt dem, vil Du (Mohammad) opleve forræderi fra deres side. Dog, bær over med dem og begynd på ny. Allah elsker dem der handler smukt.” (Al-maidah 5/13).  

Det, man skal være opmærksom på her er, at “begrebet tahriif” ikke skal forstås som forfalskning med betydning af “ændringer af ordet”, men snarere omformning/ omdannelse (transformation) af dets betydning. Almægtige Allah citerer et praktisk eksempel på dette i Koranen:

 “Blandt jøderne er der nogle der omformer ordenes betydning og siger (til dig),: “Vi har hørt (dine ord), men adlyder ikke!” samt: “Hør. Måtte du intet høre!” – “Râinâ! = (vær en hyrde til os). De forvrænger tungen med det formål at, spotte med religionen når de siger (tvetydige og sarkastiske udtryk som): “Se på os!”

Hvis de i stedet sagde: “Vi hører og vi adlyder inderligt”,“Lyt til os!” og: “Kast dit blik på os,” så havde det været bedre og mere rigtigt for dem. Men på grund af deres fornægtelse af troen på (verserne) har Allah forbandet dem –  foruden nogle få tror de ikke. (An-nisa 4/46).

Som det forstås af fremførte verser, er begrebet “tahriif” ikke at ændre i teksterne i sætningerne. Men at omforme eller frembringe noget, som kan fordrejes til anden betydning. I det henseende fortæller verserne, at Jøderne forfalskede Koranens verser.

“Forventer I virkelig at de (der er jøder) vil tro på jer? Når der blandt dem var en del der hørte og forstod Allahs ord (Koranen) og derpå bevidst og velvidende forfalskede (tahriif) ordene. (Al-baqara2/75)

Israelitterne lyttede til Koranen, og senere fordrejede de bevidst versernes mening med det formål at skabe falske opfattelser mod Koranen hos menneskerne. På den måde kunne jøderne bryde forholdet mellem Koranen og Tohraen (tasdiq princippet)[3]. Heraf konkluderes igen, at (tahriif) ikke er at ændre i teksten, men at fordreje åbenbaringen.

I de mange oversatte Koran-tekster, som findes på markedet kan der konstateres alvorlig grad af intensiveret fordrejninger. Forhold der fremgår af Koranens oprindelige tekst, bliver præsenteret med en omformet betydning.  Folk, tror, at dette er Guds ord. Der findes Koran verser, hvor versen i   det originale arabiske tekst siger ét – og oversættelsen siger noget helt andet – eller direkte oversat til  det omvendte. For at give et eksempel:

 “O profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og de troende kvinder, at de skal tage deres ydre beklædningsgenstande (når de går ud for et behov). Dette er det mest hensigtsmæssige for dem, således de ikke blive genkendt og ikke udsættes for fornærmelser. Allah er tilgivende, barmhjertig”. (Ahzab 33/59) [oversættelse af; Abdul Metin Saruhan]

I denne vers er ordet oversat som “ikke genkendes”, i det orginale arabiske ord fremgår det “så de (lettes) genkendes”. Oversætteren (Abdul Metin Saruhan) har angivet direkte modsatte forståelse af hvad Gud oprindeligt har sagt. Eksakte eksempel er én af mange beviser på, at dette er “tahriif” – fordrejning af den oprindelige sandhed.

Det som er afgørende i ovenstående Koran vers 33/59, at Guds påbud fordrejes af politiske-islamister – og åbner dørene op for diverse fortolkere, som udsteder dekreter om, at kvinder “IKKE må kunne genkendes udenfor”, hvorfor de skal tage en Niqab[4] eller Burka[5] på.

Et andet eksempel findes i Koranens sura 4/34, hvor flere oversættere har angivet en fordrejet forståelse af det arabiske ord (darb)[6] betydning med “slå” (konen). Hvori det orginale arabiske ord darb =ضرب – er af betydning “at fastgøre noget / eller at adskilde noget”, herunder separation[7]. Her bemærkes ligeledes en meget alvorlig fejl af oversættelse af det arabisk ord – som direkte er fordrejet med svig – der kan give fatale konsekvenser for den enkelte kvinde. Betydning af ordet “slå” giver direkte adgang til at legalisere vold mod kvinder. Gud giver i sura 4/34 kvinden ret til få tid og ro til eftertanke før ægteskabets brud – hvor kvinder er under en beslutningsproces, således hun af fri vilje kan beslutte om fortsætte i ægteskabet eller ønsker sig skilles[8].

Når vi kigger i Skrifterne – til Bogens folk[9] som de ligger inde med, finder vi en mere betydelig omfang af svig – end vi har set i ovenstående ekspempler i Koranen. Det er ikke berettiget at fordømme ubetinget Torahen efter Evangeliets-oversættelser. Det kræver, at et hold med gode hebraiske, teologiske og historieske kundskaber vil undersøge de originale tekster af Guds Skrifter i disse bøger.

Det bemærkes samtidig, at Koranen fortæller os, at der er sektioner i Skrifterne i (Tohraen, Evangeliet), som Bogens folks besidder som ikke er Guds åbenbaringer. Et eksempel på dette er:

“De fulgte det, som satanerne mod Salomons herredømme læste. Salomon fornægtede ikke troen, men satanerne fornægtede troen ved at lære folket trolddom (magiske ord)..”(Baqara 2/102).

De bedragerier, som Satanerne læste om Salomo’s herredømme eksisterer i dag i Torahen, Første Kongebog kapitel 11:4-11 under overskriften; Salomos hustruer og hans afgudsdyrkelse fremføres;

“Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder, så han ikke var helhjertet med Herren sin Gud, som hans far David havde været. Salomo fulgte Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud.  Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været.  Dengang byggede Salomo på bjerget øst for Jerusalem en offerhøj for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes ækle gud,  og sådan gjorde han for alle sine udenlandske hustruer, og de tændte offerild og bragte slagtofre til deres guder.

Men Herren blev vred på Salomo, fordi han havde vendt sit hjerte fra Herren, Israels Gud, som to gange havde vist sig for ham  og givet ham befaling om ikke at følge andre guder; men han havde ikke holdt, hvad Herren havde befalet.  Og Herren sagde til Salomo: »Fordi du bærer dig sådan ad og ikke holder min pagt og mine love, som jeg har pålagt dig, vil jeg rive kongeriget fra dig og give det til en, der er i din tjeneste”[10]

I ovenstående eksempel bliver Salomon præsenteret som profeten og kongen  som drev afgudsdyrkelse modsat hans far profeten David. At denne slags bagvaskelse er indsat i Tohraen, betyder ikke, at Torahen er blevet afskaffet. Som man siger; ris forsvinder ikke ved at smide en håndfuld sten i en pose ris. Enhver kan skelne hvad der er ris og hvad er sten. Det er også muligt at fjerne stenene, ved at anvende den rigtige si. Dermed sagt, er det vigtigt at vidende folk undersøger teksternes og ordenes originalitet i dets orginale sprog af hebraisk og arabisk. Derefter vil man kunne åbenlyst sondre mellem Guds Skrifter kontra de frembragte faktuelle urigtige tekster.

 

 

Af; Vedat Yilmaz; University of Istanbul, Graduate of History of Religions.

(icw. – Teolog – Elif D. Gökce

[1] http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminalret,_speciel/forfalskning

[2] Gamle Testamente, Jeremias 7/22-24;8/8.

[3] Tastiq = Stadfæstelse af Guds tidligere Skrifter (Evangeliet og Tohraen). “Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig. Den stadfæster/ bekræfter det, som blev åbenbaret før den. Han åbenbaret tidligere Toraen og Evangeliet”(Al-imran 3/3).

[4] Stofgenstand som bruges som stor tørklæde der kun viser øjnene.

[5] altdækkende beklædningsgenstand, ligeledes dækker øjnene med netgardin

[6] ضرب

[7] Müfredat – arabisk pensum

[8] Dette beviser følgende afsnit af verset 4/35.

[9] Jøderne, kristne etc.

[10] Første Kongebog kapitel 11:4-11 (under overskrift; Salomos hustruer og hans afgudsdyrkelse).

 

Add comment