Jul (Jesus a.s. fødsel) og Mawlid al-Nabi (Mohammad a.s. fødsel)
Julen er en kulturel glædesdag for mange mennesker i de kristne samfund. På samme måde fejrer vi muslimer Eid højtiden med vores familie, naboer og venner. Man inviterer hinanden til store middage, sammenkomster og nyder fællesskaberne.
Den religiøse betydning og kulturelle udvikling vedrørende ’julen’.
Jul holdes på baggrund af Jesus as fødsel. Og, Mawlid holdes på baggrund af Mohammad as fødsel. I daglig tale vil vi kalde det at holde ”fødselsdag”. Der findes ingen fortælling i hverken Biblen eller Koranen om, at en profet har fejret fødselsdag. Hverken Skriftprofeten Jesus a.s., Mohammad a.s. eller andre profeter har fejret deres egne eller andre profeters fødselsdage. Heller ej har de haft tradition eller religiøse ritualer om at anmærke deres fødsel som noget særligt.
Julen anmærkes til den 25. december
Først omkring år 300 e.Kr. besluttede de kristne kirkefædre, at Jesus var blevet født den 25. december. En lille forskel er dog, at Norden adskiller sig fra resten af den kristne verden og fejrer julen den 24. december. I historiebøgerne fortælles det, at den 25. december blev anmærket som fejringsdag af julen, da man i den tidsalder og kultur allerede havde en helligdag den 25. december. Dette var fejringen af den hedenske solgud Mithra. For at opgøre med denne hedenske fejring (af solguden); erstattede de romerske kristne den 25. december med ’julen’, hvor man i stedet ville fejre Jesus’ fødsel. Siden har man fejret jul og kulturen har været vedvarende.
Hvad siger Biblen og Koranen om Jesus’ fødsel?
I Biblen (Matt.kap-1, Luk:kap-2) finder vi oplysninger om Jesus a.s. rene slægt og fødsel. Dog findes ingen dato på hvornår profeten Jesus a.s. blev født.
I Koranen findes en hel kapitel om Jesus as. mor den beærede Maria. I Koranens kapitel-19:Maria får vi signifikante oplysninger om undfangelse af Jesus a.s. Koranen fortæller ligeledes om den beærede Marias graviditet med Jesus a.s., samt Jesus’ fødsel.
Ifølge Koranen 19/vers:16-23, må Jesus a.s. være født omtrent sommeren. 19/Vers 23-26 lyder således:
“Så drev fødselsveerne hende (Maria) til et palmetræs stamme.
Hun (Maria) udbrød: ”Gid jeg var død inden dette og var gået fuldstændig i glemme!”
Under hende, kaldte Englen således:
”Vær ikke bedrøvet!
Din Herre har frembragt et vandløb under dig.
“Og ryst palmestammen mod dig (Maria),
så vil den lade friske, modne dadler falde ned over dig“.
Gudالله giver i Koranen denne vigtige og specifikke oplysning om, at Skriftprofeten Jesus a.s. blev født omkring dadelhøsten. Høsten af dadler starter i de egne omkring august-september måned. Dermed må Jesus a.s. være født omkring sommeren og ikke i december.
Den videnskabelige verden har været ligeså optaget af Jesus’ fødsel og år 0. De australske astronomer har undersøgt stjernehimlen som den så ud over Israel omkring år 0 [1]. Det viste sig, at Betlehemsstjernen dukkede frem den 17. juni, og ikke den 25. december. Ud fra denne forskning bør julen dermed ligge omkring sommeren; hvilket også stemmer overens med Koranens fortælling, jf. Koranen:19/v23-v25.
Julen (Jesus’ fødsels fest) kritiseres, imens Mawlid al-Nabi (Mohammad a.s. fødsels fest) helliges?
Som ovenstående nævnt fejres jul ikke af religiøse betingelser. Julen er en opfunden kultur i år 300 e.Kr.. Den samme kultur indtog man indenfor den muslimske verden under navnet Mawlid al-Nabi, hvor man begyndte at fejre Mohammad a.s. fødsel.
Profeten Mohammad a.s. har ikke fejret sin fødselsdag, eller haft en praksis (sunnah[2]) om at anmærke sin egen fødsel som en særlig mærkedag. Mohammad a.s. fødselsdag er heller ikke blevet fejret igennem historien under Khulafa Ar-Rashideen[3], Umayyade-kalifatet eller Abbaside-kalifatet tiden [4]. Kulturen om Mawlid al-Nabi blev først opfundet og inddraget i den muslimske kultur omkring år 972-975 af den shiitiske Fatimid-stat[5] i Egypten. Dvs. først omkring 340 år efter profeten Mohammad a.s. død blev mawlid for første gang fejret. I dag fejres mawlid al-Nabi som en betydelig stor helligdag med stor forventning om tilgivelse og frelse. Og, de fleste muslimer tror fejlagtigt at mawlid har noget med islam at gøre.
Julepynt
Julepynt er forskellige former for dekorationer, som benyttes i forbindelse med julen. Ligesom fejring af jul (Jesu-fødsel) er julepynten også kommet senere ind i den kulturelle kristendom. Det berettes, at skikken med at tage et træ ind i stuen til jul, og pynte det med levende lys, kommer fra Tyskland tilbage i 1500-tallet.
En anden form for julepynt på juletræet er Jakobsstigen[6] og engle som refererer til Bibelens[7] fortælling om profeten Jacobs as. drøm.
”I drømmen så han (Jakob as) en stige, der stod på jorden;
den nåede helt op til himlen,
og Guds engle gik op og gik ned ad stigen” [8]
Mange muslimer antager fejlagtigt, at de vil begå synd, hvis de på arbejdet hænger julepynt op sammen med kollegaerne. Eller hvis børnene i institutioner eller skoler laver julepynt. Klippe-klistre og dekorationer har intet med religion at gøre. Pynt er menneske opfundet kreativiteter, som gør os glade. Man kan også som muslim købe, sælge og bruge jule-lyskæder.
Dog symboliserer vi ikke Gudsالله engler[9], hvilket vi også lærer vores børn. I Koranen irettesætter Gudالله meget stærk om de afgudsdyrkere som håner Guds enhed[10] ved at sige, at Gudالله har taget engle-piger til sig. Denne fortælling giver os et klart billede af, hvorfor der igennem tiden er illustreret og endnu produceres med ”engle-piger” i glansbilleder, til julepynt mv. Som muslim må vi holde afstand fra den slags afledningsgenstande. Hvis børn alligevel har tegnet og klippet engle, vil det ikke have noget betydning. Børn er ikke ansvarlige for sine handlinger. Ansvar om trosbekendelse og handlinger hertil starter først, når man har opnået modenhed (رشد -alderen)[11] til at forstå om tro og religion[12].
Juletræer og miljøet
En muslim vægter altid en forkærlighed om ansvarlighed overfor Gudالله den almægtiges skaberværk. Selvom vi som mennesker har al rådighedsret over dyr, natur og råstoffer; påtaler og forbyder Gudالله al spild, overforbrug samt ødelæggelse af Hans skaberværk, herunder også naturen og miljø.[13] Vi ved, at træer er noget af det vigtigste for vores naturmiljø, overlevelse og reproduktion af biodiversiteten. Herunder vil det at fælde juletræer (fordi man vil pynte op til jul) være et stort spild og egoistisk handling for en kort begivenhed.
”Selvom du ved, at jorden måtte gå under i morgen, så plant træet du har i din hånd i dag” [14] sagde profeten Mohammad a.s. Derfor skal vi, i stedet for uberettiget at fælle træer, plante mange flere træer til naturens overlevelse, hvilket Gudالله vil belønne os efter i dette og i det hinsidige liv med.
Pynt under Mawlid al-Nabi [15])
Igennem tiden har den muslimske kultur også indtaget pyntegenstande, og udviklet deres egen forskellige spiselige konfekter i anledning af fejring af mawlid al-Nabi. Under de første fejringer af mawlid al-Nabi blev der fra morgen til middag lavet 300 bakker med halva (søde konfekter), der blev fordelt til spisning. Senere under Det Osmanniske Rige, i Selim den II.’s tid (1566-1574), blev det pyntet op med lys fra cándéla (belysning på minareterne), og folket blev kaldt ind til fejring af Mohammad a.s. fødsel. Lige såvel som julepynt ikke har med Kristendommen at gøre, så har pynt der bruges i mawlid al-Nabi heller ikke noget med Islam at gøre.
Må man dyrke (opfunden) højtider med en god intention?
Gudالله kender sit skaberværk bedst. Han ved hvad vi som mennesker har brug for og ikke har brug for. Gudالله ønsker på ingen måder, at vi bliver undertrykt eller undertrykker andre i Hans navn – eller under Hans forskrifter[16]. Gudالله er meget klar omkring, at vi passer godt på vores rene tro på Ham, og at vi ikke overtræder Hans grænser, eller går i yderligheder (ekstremisme) i Hans religion (5/v77).
”O Skriftens folk!
Gå ikke til yderligheder i jeres religion, imod sandheden.
Følg ikke lyster af et samfund, der tidligere er faret vild og har vildledt mange.
De har forvildet sig bort fra den Rette vej” (Koranen:5/v77)
I Islam er alle frie til at tro og handle som de vil (2/v256). Gudالله gør det meget klart, at profeten Mohammad a.s. opgave alene var at forkynde Gudsالله Ord; dvs. Koranen. Og at profeten ikke havde magt over folkets tro (88/v21-22).
Gudالله siger meget klart; ”Du skal forkynde (Koranen)!
Din opgave er blot at påminde.
Du er ikke en der vogter over dem (i deres tro)” (Koranen: 88/v21-v22)
Alle profeter er en glæde, en læremester, en vigtig rollemodel for enhver troende menneske. Og, en muslim har pligt til at tro på alle Gudsالله samtlige profeter, og må ikke gøre forskelsbehandling mellem dem (4/v152). Dog, at fejre deres fødselsdage under navne som; jul, mawlid eller andre kulturelle-fejringer og anse dem helligdage og frelse-dag er ikke Gudsالله ønske.
I både Koranen og Biblen kan læses hvilken dage og begivenheder Gudالله har givet os som hellige, og hvordan vi kan fejre disse dage er ligeså kendt igennem profeternes praksis. Det er meget vigtigt at vi sondre mellem hvad Guds skrevne påbud er, eksempelvis som at gå i bøn/tilbede Gud vedvarende fem gange om dagen, at faste under ramadanen, at betale rette skat, at hjælpe forældreløse og de svage, at sige fra overfor uretfærdigheder osv. Når man så i stedet erstatter Guds reelle forskrifter (fard) med menneske skreven ”fortolkede” kulturelle ritualer kan vi hurtigt blive vildledt, og få falske frygt, håb og frelse (tanker). Derfor understreger Gud meget stærkt i Koranen, at mennesket skal være vågne i forhold til Satan (Satans hvisken).
”O mennesker!
Gudsالله løfte er bestemt i sin fuldkommenhed sandt;
Lad ikke det jordiske liv bedrage jer.
Lad ikke den store Bedrager (Satan) bedrage jer angående Allah. (Koranen:35/v5) Hertil er eksemplet om Job as. og Satans hvisken en smukt læsning og refleksion.
Dermed må vi anse vores ansvar og pligt overfor Gudالله, som både muslimer og kristne. Vi må være vågne, og bedre til at sondre mellem opfunden kultur, og hvad religiøse forskrifter er i Hellige Skrifter. På denne måde undgår vi at overtræde Guds grænser, eller at pålægge os selv en større opgave, hvor vi rendyrker kulturelle forventninger – som i sidste ende kan aflede os fra Guds rette vej og vilje. Hertil er eksemplet om guldkalven smukt at læse og reflektere over angående afgudsdyrkelse [17] .
Hvordan skal vi som muslim forholde os til jul
Koranen har en hovedregel angående relationer og interagere med andre kulturer og religioner. Gudالله ønsker, at vi er gode mod de som har en anden tro (60/v8-v9).
”Gudالله forbyder jer ikke,
at I gør godt,
og værdsætte dem,
der ikke forsøgte at dræbe jer og fordrev jer fra jeres hjem på grund af jeres religion.
Allâh elsker dem der er retsindige” (60/v8-v9) Ligeledes fortæller Koranen, at man som muslim skal være retfærdige overfor enhver; også hvis parten har en anden trosretning end islam (4/v135).
Julesammenkomst hos familiemedlemmer som er kristne
En konverteret muslim som har kristne familiemedlemmer, eller er gift med en kristen, vil højt sandsynligt blive inviteret til julefrokost eller middage. Man kan som muslim roligt deltage, og spise og drikke af det som er halal. Det er vigtigt, at man ikke diskuterer og dømmer sine kristne familiemedlemmer og belærer dem om islam. Hvis man føler sig trængt til at fortælle om sit (nye) liv som muslim, kan man fortælle uden at indgå i diskussion, og uønsket gøre andre kede og fortræd. Vores profeten Mohammad a.s. har aldrig tvunget andre til at praktisere. Han har selv praktiseret og forkyndt Guds åbenbaringer til folket. Derfor er det også en smuk måde at forstå og efterleve denne profetiske praksis.
Julesammenkomst på danske arbejdspladser
Det er forskelligt hvordan de forskellige danske arbejdspladser fejrer julen. Nogle pynter kun op. Andre mødes til gløgg og æbleskiver. En del virksomhederne holder julefrokost på arbejdspladsen eller ude på en restaurant. En muslim kan deltage til julefrokost på arbejdet, i arbejdstiden. Man kan sagtens spise og drikke af det som er halal. Hvis du hurtigt kan mærke at julestemning er et beruset miljø, hvor grænserne overtrædes, vil det mest rigtige være at trække sig tilbage og gå hjem. De fleste kollegaer vil altid være forstående, og være glade for, at man har deltaget i de få timer.
Hvis du er i tvivl kan du ærligt spørge dig selv; Hvor ligger Gudsالله grænser og vilje i mit foretagende efter Koranens Ord? På den måde kan du kun tage de rette valg i dit liv. Og, Gudالله vil være med dig إِنْ شَاءَ ٱللَّهُ.
Gudالله ved bedst!
Skrevet af: Elif D. Gökce
Islamisk teolog
(Al konstruktiv kritik med kiler modtages med taknemlighed)
[1] https://videnskab.dk/kultur-samfund/ar-0-eksisterer-ikke
[2] sunnah, سنة –ordet ”Sunnah´” betydning af ordets kerne: Den rette Vej og Metoden (İbn Manzur, Cemalüddin Muhammed b. Mukrim (630-711), Lisanu’l-Arab, Beyrut, سنن md.); ordet Sunnah er et af de mest grundlæggende begreber i Koranen og findes i 11 forskellige verser 16 gange. I almindelighed bruges ordet ”sunnah” alene, som profetens sædvaner uden at sondre mellem om det tager afsæt i Koranen, eller pålidelige Hadith beretninger.
Hadithberetninger er ikke sunnah. Hadith; er beretninger som er overleveret af enkeltpersoner eller af flere, som enten har været vidne, observant, fortolket ell. antaget, kritisk som ukritisk subjektiv analyseret en handling eller handlinger, hvor profeten er et objekt i denne begivenhed. Observationer eller praksis af Koranens ord af profeten Mohammad a.s.
Profeten Mohammad a.s har ingen beføjelser til at tillægge eller ophæve i Allahs love og regler i Koranen jf.(11/v112 smgl. 69/v44-48) har profeten alene adlydt Allah.
Alle profeter har en sunnah: “Da Allah vil tydeliggøre jer alt, vil Han lede jer til de Sunna af dem (tidl. Profeter), der var før jer, og acceptere jeres angeren” (4/v26).
[3] Abū Bakr. ʿUmar b. al-Khaṭṭāb. ʿUthmān b. ʿAffān. ʿAli b. Abū Ṭālib (de første fire retledte ledere – efter profeten Mohammad saw. død).
[4] https://islamansiklopedisi.org.tr/mevlid#1
[5] https://islamansiklopedisi.org.tr/mevlid#1
[6] 1.MOS:28/v12
[7] 1.MOS:28/v12
[8] 1.MOS:28/v12
[9] Troen på Guds Engler er en del af den egentlige trosbekendelse i islam jf. Koranen:2/v285
[10] Koranen:17/v40 smgl. 19/v88-v91
[11] Koranen:4/v6, 6/v152: ruşd رشد [#rchd msd.] modenhedsalderen, person som er kønsmoden og kan sondre mellem hvad der rigtigt og forkert ved at kunne forvalte ejendele.
[12] ruşd رشد [#rşd msd.] : Myndighedsalder Koranen:4/v6, 6/v152
[13] Koranen:7/v31, 2/v205
[14] Hadith: Buharî, el-Edebül-Müfred s. 168, Heysemî, a.g.e. 4,, 63. Münâvî, Feyzul-Kadîr 3, 30.
[15] Qandil or Kandil (Arabic: قنديل, ‘candle: Othmanniske lamper til gadepynt
[16] Koranen:11/v1-v2 smgl. 3/v7, 41/v3
[17] Koranen: 4/v116 (*Utilgiveligt; hvis ikke man acceptere at afgudsdyrkelse er en ugerning og ondskab mod Gud og angrer inden man dør).
#fejreJulerdetharam #haram #halal #julepynt #Måmansælgejulepynt #MåManKøbeJulepynt #MåManGåtilJulefrokostPåArbejde #Jul #Jul2022 #Jakobstigen #Engle #KlippeJulePynt #SyngeSalmer #Profeter #Jesus #Jesufødsel #Mohammad #Muhammad #Muhammadfødsel #Mawlid #MawlidalNabi #Koranen #Sunnah #Hadith
Add comment