İslam i Koran

Hvor mange guder tilbeder du – udover Gud الله

Gud[1] har givet mennesket friheden og muligheden til tro, og leve det liv – vi selv vælger (2/v256). Dog, er vi alle levende væsener som er Guds skaberværk, bevidst som ubevidst underlagt Guds skabte naturlove.

“Søger de en anden religion end Guds Religion?
Dog er alt i Himlene, og jorden overgivet (underkastet) sig til Ham frivilligt eller ufrivilligt.
Til Ham vil de blive bragt tilbage til.«
Koranen: 3/v83

I følgende vers forstår vi at mennesket ikke kan fravælge Guds forudbestemte naturlove, eller vores menneskelige basale behov. Vi kan som mennesker f.eks. ikke vælge at stoppe med at sove, at ikke trække vejret, ikke spise-drikke, vi kan ikke vælge at flyve som fuglene, mændene kan ikke føde etc.

Gud kender menneskets natur, behov og dets instinkter. Instinkter er medfødt anlæg for at udføre bestemte handlinger eller reagere på en ydre påvirkning på en ubevidst, men hensigtsmæssig måde. [2].

Det er Gud som har valgt at give en mængde viden (på ting og emner) som mennesket, har brug for at klare sig i det jordiske liv[3]. Gud er så Barmhjertig, at Han ligeledes har forsynet menneskeheden i enhver tid og sted med udvalgte Skriftprofeter, som har åbenbaret Guds ord, for at føre mennesket ud af mørket og ind i lyset. Hele skaberværket som både består af Guds uskrevne-regler (naturlove), og Skrifterne som er Guds skrevne regler. Disse passer i dets fuldstændig-hed [4][5].

O Sendebud;
”Vi har ikke Nedsendt denne Koran til dig, for at du skulle blive ulykkelig.
Vi har nedsendt det som en bestående påmindelse til dem, der nærer gudsfrygt. (20/v2-3)

”Han er den der sender begrundende verser ned til sin tjener
for at bringe jer ud af mørket og ind i lyset.
Gud الله er bestemt fuld af medfølelse og barmhjertighed over for jer.” (57/v9).

Guds påmindelser i Hans Skrifter er bestemt fra Hans side. Dette er for, at vi som menneske kan beskytte os selv mod trussel, uret og ondskab. Så vi ikke undertrykker os selv eller andre. Så vi ikke er selv-destruktive, såvel som vi ikke må destruere andre levende såsom vores medmennesker, dyr som naturen. Ligesom vi bestræber på at gøre egne rettigheder gældende, skal vi ligeledes gøre andre mennesker ret ligeså gældende. Og, vi må ikke overtræder andres rettigheder som vi evt. forvalter eller har fået magten til i forbindelse med vores arbejde eller position.

På den ene side giver Gud mennesket både friheden til at tro og vælge [6]den vej man gerne vil leve. Og, uagtet om vi ikke tror og vælger Hans vej giver Gud (i vores jordiske liv) ud af Hans barmhjertig og overflod, Dog er menneskets valg forbundet med enten at blive frelst efter tro og handlinger, dvs. hvis man vælger Gud og Hans ønskede levevej, som føre os hen til et evigt liv i Himlen (paradiset) [7], eller fortabelse i evighed [8]. Dermed  betyder det, at vi vil alle stilles til ansvar for vores handlinger om tro og valg.

Gud siger i Koranen:
 ”På den dag vil menneskene træde frem i forskellige grupper for at få deres gerninger at se.
Den der har gjort et støvkorns vægt af godt vil se det,
og den der har gjort et støvkorns vægt af ondt vil se det.” (Koranen: 99-v6-v8).

I vores jordiske liv har Gud forsynet os med alt hvad vi har behov for[9]. Den viden vi har brug for, har Han givet i Sandhedens ord igennem de Hellige Skrifter. Gud har velsignet os alle et liv i Hans Sandhed, således vi har mulighederne for at leve i fred og fordragelighed med os selv og hinanden.

I Hans store gavmildhed har Han udvalgt Skriftprofeter blandt menneskene. Disse udvalgte profeter er mennesker som os selv[10]. Af kød og blod. De har samme behov som os. Dermed er Skriftprofeterne selv både underlagt Guds love og regler[11], og skal selv praktisere og være et eksemplarisk menneske i handlinger. Derudover har de den særlige opgave i at forkynde kun Guds Ord til folket[12] efter Guds vilje[13].

Valget om det gode efter Guds vilje – eller det onde efter afguderne.

Det ligger i Guds vilje, at Gud vil ”teste” og ”afdække” om menneskesønnen er bestandig, under livets vanskeligheder, og vil overholde Hans påbud og forbud. Derfor er denne Guds-princip ikke anderledes for hverken os eller Skriftprofeterne. Guds test omfatter alle mennesker fra dets myndighedsalder (4/v6).

Mennesket er meget hovmodig overfor sin Herre (14/v34). De mennesker, som ikke ønsker at acceptere Guds grænser – vil være fri for Guds love, for at dyrke deres egen ego, interesser og magt. Derfor har Guds Skrifter altid været en mulighed og interesse for politiske-ideologier at forvanske og misbruge. På den måde kunne de udnytte og undertrykke mennesket.

Gud ved, at mennesket er hovmodigt, og kan forvanske Guds Skrifter. Derfor håndhæver Gud en grundlæggende princip i Koranen. Gud angiver, at Ingen andre end Gud selv må og kan fortolke Hans Skrifter i Koranen: 11/v1-2.

الر -Dette er Skriften hvis verser er blevet gjort lovbundne*
 og derpå er de blevet udførligt forklaret fra den kyndige og Alvidende Gud لله.
Dette er sådan bestemt, for at I ikke tjener anden end Gud!
Jeg er jer sandelig en forkynder med Skriften, som advarer og overbringer et godt budskab fra Ham.”
(Koranen:11/v1-2 – smgl *3/v7)

Fællesnævneren for alle samtlige Skriftprofeter har været at samles om den Almægtige sande Gud. Således kun og alene Gud har Ordet, og mennesket kun og alene tjente Guds vilje. Koranens kapitel-3 Al-Imran navngivet efter Marias far (Jesus a.s. morfar). Dette kapitel er essensen af ​​en familie af profetier og visdom. Kapitel tre understreger at Toraen, Bibelen og Koranen stammer fra den samme guddommelige kilde. At disse Skrifter også indeholder vers, som kun forbeholder Guds forklaringsret[14], men at de er fortolket af mennesker (religiøse magthavere) på en måde, der skader religionens principper. Skriftens folk bliver opfordret til en klar dialog om Sandheden i Guds Skrifter, hvilket de afviser.

(O Skriftens folk!)
”Lad os enes om et ord
-om der er fælles for os og jer:
at vi tjener Gud alene,
at vi ikke sidestiller andre med Ham,
-og at ingen af os tager nogen af os til herre ud over Gud الله.” (Koranen: 3/v64).

I dette vers forstår vi, at Skriftprofeten Mohammad a.s forkynder og appellerer til fællesnævneren, om ”Troen på en Almægtig Gud”, og inviterer daværende Skriftens folk, jøder som kristne om at tjene kun én Gud. I flere andre vers kan vi læse, at Skrifterne blev af flere religiøse overhoveder fortolket og forvansket i både Toraen og Biblen. De gik så vidt, at de fortolkede og forvanskede Skrifterne til, at den Almægtige Guds egenskaber og ejerskab blev ”udliciteret” blandt religiøse forkyndere og magtens mænd. Dermed kunne disse mennesker i religiøse magtpositioner udstede dekreter ud til samfundet. De opkrævede skatter og ejendele ind (i Guds navn) til egen magt-profit og velstand. Folket, som led i fattigdom og var i uvished om deres ret, søgte håb og trøst hos ”magtens gejstlige”. Om, disse  ville bede på vegne af dem, og gå til forbøn hos Gud. Disse gejstlige vogtede nidkært over troens renhed, og derfor blev Skriftprofeterne udskammet eller truet på livet.

Denne kultur blev mere og mere udbredt udenom Guds vilje[15]. Gud siger, at Han er menneskesønnen nærmere end dets halspulsåre (50/v16). Og Gud konfronterer  og gør mennesket opmærksom på denne afgudsdyrkelse med;
”har de ud over Gud taget sig andre til at gå i forbøn for sig?
Sig: ”Selvom de afguder intet magter og intet forstår”. (39/v43).

Efter Skriftprofeten Mohammed a.s. død – gik det ikke meget anderledes til for muslimerne. Da muslimerne fik magtens sødme at smage, pakkede de langsomt Koranens indhold og visdom sammen op i hylerne. Her vidste de udmærket godt, at de ikke kunne manipulere og undertrykke folket, hvis de fulgte Koranen ordret. Magtens religiøse overhoveder ophævede gradvis Koranens absolutte kontekst, og ligesom flere af de jødiske og kristne religiøse-magthavere forvanskede de ligeledes også Koranens Skrifter til egne interesser. De gav mulighed for at dyrke brede fortolkninger, og religiøse magthavere tjente politiske interesser, og udstedte dekreter som religiøse dogmer. Hertil er eksemplet med Al-Ḥasan al-Basris (642 – 728 ) vovende brev (the letter of Hasan al-Basri) til daværende magthaver khalif Abdulmalik bin Marwan om  Guds Skrifter imod magthaverens ønskede indskrivning af fatalismen ind i den daværende politiske-islam.

Vi kan til dels erfarer, at nutidens kultur-muslimer, som konvertitter, har meget begrænset viden om Koranens indhold. Ifølge en omfattende undersøgelse foretaget i Tyrkiet [16] (2014) af Diyanet (Direktoratet for religiøse anliggender) af den generelle tyrkiske befolkning har 34,3 pct. aldrig læst Koranens indhold i eget sprog, og tallene er højere for +64 år – med 50,5 pct.

Vi kan meget tydeligt anerkende, at Gud ikke deler Hans autoritet. Gud udliciterer heller ikke Hans autoritet af Skrifterne, og tillader heller ikke brede fortolkninger. [17]. Dermed kan vi ikke gøre de monoteistiske religioner, herunder Islam, til et ”tag-selv-bord”; hvor man kan tage og sammensætte ”det”, som man synes passer ind til ens interesser og politiske agendaer. Det er vigtigt, at vi med rette Sind læser og accepterer Guds religion igennem de Hellige Skrifter, herunder Koranen som Biblen. Heri vil vi få en direkte relation til Guds Ord, som er den smukkeste måde at tilegne en klar og ren viden på.

Dermed må vi som muslimer, som kristne og som jøder spørge os selv;

Hvor mange “mellem-guder” tilbeder jeg mon udover Gud?  

 

Af; Elif D. Gökce / islamisk Teolog

 

[1]   الله (arabisk) udtales som: Al-lah på dansk. Som betyder: Allah, den eneste og ægte guddom
Ordet: Elah og Al-lah stammer fra begrebet “Elah / İlah”.
Samme navn udtaltes på arameisk som: Aloh
De første bogstaver ”Al” bruges for at understrege enhedslæren, fordi Herren er én. ”Elah” er navnet på Gud, tilsammen ”Al-Lah”.
Med danske endelser bliver det i udtryksform (Guden) ”Al-Elah”.

[2] https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=instinkt

[3] Koranen:2/v31

[4] Koranen:14/v4, 30/v30, 41/v53

[5] Koranen: 14/v1

[6] Koranen:2/v256

[7] Koranen:4/v13, 2/v25

[8] Koranen: 2/v81, 4/v30

[9] Koranen: 55/v29-30

[10] Koranen:41/v6

[11] Koranen:11/v112

[12] Koranen:69/44-46

[13] Koranen:7/v158

[14] Koranen:11/v1-2

[15] Koranen:11/v1-2

[16] https://serdargunes.files.wordpress.com/2013/08/tc3bcrkiye-de-dini-hayat-arastirmasi-2014.pdf

[17] Koranen:11/v1-2

Add comment

Kategorier